Formen
Træning før turen
Jeg kører cykelløb i begynderklassen på 3. år. Jeg kører ca. 300 km om ugen, hvoraf de 100 er transport til og fra arbejde. Om vinteren plejer jeg at løbetræne lidt på hverdage, men i år gik jeg til spinning to gange om ugen for at få noget mere cykeltræning.
I juni måned kørte jeg ingen cykelløb, fordi jeg hellere ville køre nogle flere km som forberedelse til turen. Det var planen, at jeg ville op på 500 km om ugen. Men det fik jeg aldrig tid til, så det blev kun til 400. Til gengæld fortsatte jeg med at køre den sædvanlige klubtræning tirsdag og torsdag med intervaltræning, rulleskift, spurter og hvad generalen ellers finder på af hård træning.
Formen undervejs
Generelt gik det faktisk fint med at køre 10 - 11 timer om dagen, hvilket ca. svarer til det antal timer der er tid til når man også skal købe ind, spise, sove, vaske tøj og slå lejr op og ned. Der var dog nogle dage, især 4. og 5. dagene hvor jeg havde krise og var træt. Det som var mit største problem var faktisk ømhed i håndleddene og i bagdelen. Nu forstår jeg godt hvorfor f.eks. Erik Straarup kører med sovebeslag (dvs. tri-bøjle).
Den næst-sidste dag sled jeg simpelthen små sår i bagdelen, dels i skridtet, men også på ballerne ved kanten af indlægget. Det skyldes at jeg kørte 2 timer for længe den dag, det blev turens længste med 280 km. Varmen var sikkert også medvirkende, det var klart turens varmeste dag med temperatur på over 40 grader (45 grader set på termometer i Cordoba).
Formen bagefter
Der gik 3 dage inden det helt var holdt op med at snurre i benene. Det ville nok have hjulpet at rulle lidt på cyklen, men det tillod bagdelen ikke.
Man skulle måske tro, at jeg var kommet i rigtig god form af sådan en tur, men det er ikke tilfældet - man kan snarere sige at jeg blev træt i kroppen. Første gang jeg var ude at træne med klubben efter hjemkomsten kunne jeg ikke følge med. Der må intervaltræning til for at få kroppen op i fart igen.
